5.10.11

Lidt af min verden

En lille update på hvad der sker i min verden for tiden! Det bliver lidt af et patchwork-projekt, for har bare så mange fine ting at dele med jer!! :-)

Forleden dag lokkede jeg kæresten min med til stranden for at plukke hyben, - det var lidt sent på sæsonen, men bedre sent end aldrig! Opskriften er fra min mor, og lyder vist nogenlunde sådan her:
½ kg. hyben
½ kg. æbler
½ kg. sukker
1 vaniliestang
2 dl. vand
2 spsk. citronsyre
Frugterne koges møre i vandet, og sukker tilsættes sammen med citronsyre. Køles af og hældes på glas. Kan evt. blendes lidt, hvis man synes det er for groft... Ummenum!

I lørdags holdt jeg svendegilde, fordi jeg er blevet færdigudlært som receptionist. Da det var 1. oktober, holdt jeg selvfølgelig oktober-/tyrolerfest! Her er et meget spartansk billede af borddækningen, KNUSelsker bare de rød-/hvidternede duge, de er SÅ SKØNNE! (og ikke mindst skønt at de var lånt ganske gratis, og at min svigermutti tog dem med hjem til vask... ;-) )

Og skønne blomster fik jeg! :-) Faktisk så mange at der nærmest ikke er plads i vores "lille" lejlighed!


Som kanon tømmer-mands mad søndag aften, da vi engang blev levende igen, lavede jeg spaghetti carbonara. Billedet er taget af portion nummer 2, da jeg bestemte mig for at det var så godt at det da skulle deles med jer! (derfor er "saucen" vist også blevet lidt stiv i det!)
Meget nemt at lave...
1 pk. bacon
2 små løg
2 fed hvidløg
Spaghetti
3 æg
ca. 1/3 af en parmesanost
evt. lidt fløde

Bacon og løg svitses på panden, mens pastaen koger. Parmesan rives og piskes sammen med æggene og lidt fløde.
Når pastaen er al dente hældes vandet fra, og bacon/løg blandes i. Ægge-oste-fløde-massen hældes over og der røres godt. Husk at det ikke må være for varmt, for ellers skiller det helt... ;-)

I gave fik jeg bl.a. en masse skønne Poul Pava ting, - her et billede af en stor skål som bare er SÅ FED! :-)

Og et fantastisk billede malet af Rie Rousing Kannegaard, - en af mine søde gæster! :-) Er bare rigtig glad for det, tænk at hun har malet det HELT SPECIELT til mig??! :-D

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Skriv gerne en kommentar, - det gør mig så glad :-)