28.7.12

Villa Flora Viola

Netop hjemvendt fra en uges ferie i Sverige, - lader billederne af det skønneste B & B tale for sig selv:



















18.7.12

Årets loppefangst. Indtil videre!

For i næste uge drager vi mod Sverige, og forhåbentlig en masse loppemarkeder! 

Lækker-laber blå tysk vase. Der har allerede været blomster i den, som desværre døde ret hurtigt. Gad vide om den har dårlig blomster-karma? I så fald et dårligt køb, men lad nu det ligge. 



Fantastisk vin-ballon i endnu mere fantastisk trækasse. Dog temmelig beskidt, men det er der vel råd for. Ved ikke hvad den skal bruges til, men til 60 kr. (inkl. en vase til Muttien min, som desværre viste sig at være flækket i bunden, hvilket vi tilsyneladende havde overset. tsk. tsk.) kunne jeg simpelthen ikke lade den stå! 


Stort makrelbillede, trænger til en kærlig hånd. Forestiller mig noget med neon, enten på rammen eller som detaljer på selve billedet. Under alle omstændigheder skal der ny passepartout i. 


Yndig lille "Muffy-bamse". Er der mon nogen derude i blogland der kender til hende? Jeg har en magen til liggende som jeg fik da jeg var lille, - og en del tøj til den. Der fandtes dengang en hel verden af tøj, møbler og accessories til Muffy, ligesom der også var en kanin-veninde, mor og far-bamser, hund og andet gøgl. Blev så nostalgisk at jeg bare ikke kunne la' være. 20 kr. 

Laber lille "lotusskål". 2 kr. Bare fordi alt er sødere i miniature! 

Fund


Nyt look under bænken! 


Og der var een! 


Og der var to!


Og der var tre!


Og der var fire!

Og der var fire + en skraldespand! 
Fandt dem i en lækker lille outlet-biks i Mariager, som jeg besøgte med min mor, i mandags. Hele baduljen fik jeg for 275 kr.
Jeg kunne ikke bestemme mig for hvad jeg skulle have, så var nødt til at købe det hele ;-)

Fik også disse fine bogstaver for en flad 100-mand:



Tænker at der jo både kan stå OG, GO (som i "go go go go!"), GO' (som i "den var go')... Eller også kan de stå hver for sig. Endnu ikke besluttet. 

Føj hvor er det dyrt at holde fri! Godt jeg igen skal på job... ;-)

17.7.12

Bytte bytte købmand


Har idag byttet en gave vi havde fået. Oprindeligt var gaven Fuglen Otte af Kay Boyesen, men jeg ville hellere have disse smuksakker. Med et beskedent beløb fra egen lomme, blev de mine vores begge to! ;-)

Fødselsdagsbrunch for min skønne kæreste

En smule forsinket, men fortjener alligevel at blive vist frem. Jeg er jo så heldig at bo sammen med kokkebassen over alle kokkebasser, så maden har han selv sørget for. "Rosinen i pølseenden" - yoghurten som vi havde sat på hver kuvert fra start, havde jeg dog "lavet". I hvert fald var både æblesirup og müsli hjemmelavet. ;-)














15.7.12

Rigeligt FLØDE

Årets første jordbær med fløde. Bevares, jeg er en smule bagud, men ikke desto mindre er det SÅ godt!

Mærkelige nøgleord

Der får folk til at kigge forbi bloggen! 
Idag er der søgt på "Pigernes mode i Grækenland". What? I don't get it. I leder det forkerte sted gutter!
(Billede lånt her)