Viser opslag med etiketten bageprojekter. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten bageprojekter. Vis alle opslag

9.9.12

Monster-god gave


Deltog for noget tid siden i en pakkeleg hos Monstermor lige her
Tiden er knap, og jeg har haft forfærdelig dårlig samvittighed over ikke at have fået vist de fine sager frem, som kom med posten i sidste uge! 
But - here it is! 
Pakken bestod af papir fra SG, fine knappenåle, lidt sukkersødt (som jeg endnu ikke har spist, da jeg jo prøver at holde lidt igen - gemmes til en særlig lejlighed!), en halskæde, et fint ophæng, en tegne-linial (som jeg faktisk allerede selv havde købt i Tiger, den er GENIAL!) og en pose med ingredienserne til en "kop-kage" - se hvordan Julie laver den lige her. Vores mikroovn har stået ovenpå et skab, uden at være sluttet til strøm, siden vi flyttede sidste år, så bliver nok nødt til enten at tage ingredienserne med i byen, eller give mig til at omrokere i køkkenet! :-)

Tak Julie, jeg er i fuld sving med en lækker pakke til dig! 

Hvis nogen skulle lyste er de meget velkomne til at lege med - jeg sender en gave retur til Julie, og til 2 mere (hvis der da er nogen der vil være med?)
Reglen er simpel - du sender en gave retur til den du fik en gave fra, og så skal du selv sende legen videre.  

12.2.12

Lakridskys


Har idag lavet lækre lakridskys efter følgende opskrift:

4,5 æggehvide (passer med ½ pakke pasteuriserede)
3 dl. sukker
2 tsk. Johan Bülow lakridspulver
Lidt sort bolchefarve

Bages ca. 1 time ved 100 grader

.... og det kan altså varmt anbefales :)

7.2.12

Rocker-gode fastelavsboller

Pyntet med fine snefnug og glasur der matcher dugen. Nydt af Muttiens skønne lotus-thestel. Aaaaah! 

5.2.12

Det var en lørdag aften...

Godt nok fra sidste lørdag, men skidt nu med det! Fik besøg af min Mor og lillesøster, så the, stor slikskål og hjemmebagte lakridscookies blev sat på bordet! :-)



Opskriften er midlertidigt forsvundet, - når den dukker op skal jeg nok dele den med jer!

1.1.12

Dagen derpå

Puh ha et arbejde at stå op til idag! Men med fælles hjælp har vi faktisk fået klaret det meste. Og hey - det haster jo ikke, det er her formodentlig også i morgen ikk? ;-)
 De sørgelige rester af kransekagen - der i øvrigt blev meget meget god! 
 Selvom vi (læs: min kæreste) allerede har støvsuget flere gange, er der stadig konfetti overalt. Er spændt på at se hvor længe der går før vi slipper af med det! 
 Glassene er vasket op - og hold nu op hvor var der mange!!! Med hvid- og rødvinsglas, vandglas, cocktailglas, shotglas og flere glas, var der rigeligt at tage fat på da vi stod op! 

Resterne af bordpynten fra i går har fået lov at blive stående på spisebordet. 

5.12.11

Jule Blogchallenge # 5


"Honniiiinghjeerter, dem vil jeg sælge dig!" ... Mens jeg stod og lavede hjerter i går aftes gik jeg og nynnede melodien fra det dersens program med Peter Frödin og Helle Joof... Hvad mon det var det hed? Husker forfærdeligt dårligt hvad angår sådan noget! 

3.12.11

Kagebageri





Brune kager bliver til... Dejen er nu lagt i fryseren i ruller så det er lige til at tage op og bage en plade når man får lyst! :)



Og verdens allerbedste pebernødder. De er temmeligt krydrede, - og smager vitterligt af peber. På den gode måde naturligvis! ;-)

30.11.11

Åh Mette!



 Var i går aftes så heldig at blive inviteret til en slags VIP-arrangement med Mette Blomsterberg og noget kaffe-sjov. Det skal ikke være nogen hemmelighed at jeg naturligvis lagde min udelte opmærksomhed hos ovenstående! (Kaffe ER bare ikke lige mig, vel.) Vi var vildt godt underholdt i hele to timer. Hvem skulle have troet at ord som; "Bolle", "Lange bryster" og "Tissemand" er en del af Mettes repertoire? Vi grinede og hyggede os. Og spiste lækkerierne bagefter.
Hvis du, som jeg, er bare en lille smule fascineret kan jeg oplyse at hun inden længe åbner en webshop hvor man både kan købe redskaber og ingredienser! Se den lige her. (under opbygning)


MÅÅÅÅMS siger jeg bare!
Arrangementet blev afholdt på min kærestes arbejde. Fantastisk sted som jeg helt klart synes er et besøg værd! Se mere lige her. 

(Beklager den ringe billedkvalitet, glemte selvfølgelig kameraet derhjemme så måtte "nøjes" med kærestens iphone)

24.11.11

Kanelbullar på ægte IKEA-manér!

Naturligvis bagt i IKEA-forme :-) MUMS!

Vores nye baby!


Den dejligste og fineste nye røremaskine har fundet plads på vores køkkenbord. Min kæreste er kok og inkarneret køkkengrejs-entusiast, så vi må deles om den! Jeg glæder mig som et lille barn til at røre dejen til alle julekagerne sammen på dette vidunder! Kitchenaid go home! ;-)

13.11.11

Home alone vol. 1

I går var jeg helt alene hjemme... Kæresten var taget med drengene i byen og jeg så straks mit snit til at få udført en masse amåprojekter!
Billedespam fra aftenen i går:
 F.eks. nåede jeg at lakere negle (uden brok over at det lugter) ;-)

Og bage knækbrød. Opskriften fandt jeg hos hende her.

 Og bananbrød. Smager så uendeligt godt! Opskriften er fra Mira Arkin, - linket finder jeg lige til jer en af de kommende dage.

 Og så tog jeg hul på et lille eksperiment. I får resultatet at se senere!


Og så er jeg begyndt at julepynte. Bare en lille bitte smule i hjørnerne... Glæder mig helt tosset til at få de store julekasser frem, og at få lavet pynt til min hoveddør for første gang. For nu har vi faktisk en hoveddør hvor det kan lade sig gøre! :-D

... Og så håber jeg at vores internet snart kommer i gang så jeg kan få bloggen opdateret noget oftere!

27.10.11

morgenboller og mentalt overskud


... kom til mig forleden dag! Lavede dejen om aftenen og satte den i køleskabet natten over. Det fantastiske med den her opskrift er at det bare skal røres sammen til en tyk "grød", og om morgenen skal man bare sætte det på pladen med en ske. Ikke noget med fedtede fingre, grattede borde og masser af opvask! Helt igennem genialt hvis jeg selv skal sige det.
Opskriften er som følger:
Ca. 10 g. gær
5 dl. koldt vand
1 tsk. olie
½ tsk. salt
250 g. durummel (eller andet mel, - jeg brugte noget groft hvedemel)
300 g. hvedemel

Det hele røres sammen og sættes i køleskabet i en overdækket skål.
Næste dag sættes dejen i "klatter" på pladen og bages i ovnen ca. 20 minutter ved 220 grader.
Jeg dryssede kerner på pladen inden jeg satte klatterne, og dryssede også med forskellige kerner ovenpå. På den måde bliver det lidt som Skagenslapper hvor der også er kerner på underen. :-)
Bollerne bliver lidt flade, men det synes jeg godt man kan leve med når nu det netop bare er verdens nemmeste! Og de smager mægtig godt... !