31.1.12

Give away hos Hildemihosverden

Kom tilfældigvis forbi en ny blog idag - og der er tilfældigvis en skøn give away! Se den ved at klikke på det skønne billede! 

30.1.12

Foråret er kommet

Til min stue! Paradoksalt nok springer hyacinter, grene og tulipaner ud i vildt flor, netop som sneen er kommet til Østjylland.

22.1.12

"Easy" garnprojekt

Var i fredags forbi Yarnfreak-butikken i Århus C. Har været derinde en gang før for at købe julegave til min mor: Et gør det selv projekt med Zpaghetti-garn. Hun havde ganske meget garn til overs og var derfor begyndt på endnu et projekt - som der så desværre ikke var helt nok garn til. Desværre var der ikke mere af den helt samme farve Zpaghettigarn, så vi måtte ty til en i en lignende nuance. Med i købet kom disse to nøgler af lækkert garn (der ikke kradser) - og en hæklenål til mig selv. Har ambitioner om at skulle lære at hækle, - gerne et pandebånd til mig selv. Måske lige lovligt ambitiøst, - men når der nu står Easy på garnet, så kan det da kun gå godt, ikke? ;-)

Nyt krea-redskab i huset

... er denne! Kan du gætte hvad det er? Hvis jeg ikke vidste det, havde jeg altså aldrig gættet det! 
 Den sjove dims kan lave sådan nogle her:
Pompoms ! I fede neonfarver. Ved ikke helt hvad jeg skal bruge dem til, det må tiden vise... 
Dimsen er købt i en pakke med to forskellige størrelser hos Yarnfreak i Århus C

21.1.12

Fredagsforkælelse

Lækre flødeboller og lakridsmandler fra Sommerbird! Det gør det jo ikke mindre lækkert at man altid bliver budt på smagsprøver i butikken, vel ?

A B C D E F G ...

Købte i går fine fine stempler i Bahne. Har set dem flere steder på nettet, og da de pludselig stod lige foran mig var jeg altså nødt til at tage dem med hjem!!

18.1.12

Nostalgi-trip

Åh altså, her i julen har jeg virkelig haft et nostalgi-trip! Kan nogen måske huske tegnefilmen med ham her snemanden Bouli? Så den altid hjemme ved min moster da jeg var lille... Men det er fuldstændig umuligt at opstøve den på DVD! Intro-sangen kan man finde lige her på youtube

16.1.12

I LOVE MÜSLI

Helst den hjemmelavede slags. 
Her en blanding af havregryn, kokosmel, solsikkekerner og hørfrø ristet på en pande med smør og honning, tilsat ristede hakkede mandler og tørrede tranebær. 
Er måske ikke så januars-slankekurs-venligt, men jeg ELSKER det! :-)

15.1.12

Vafler til morgenmad (fy!)

Men engang i mellem må man godt, ikk'? Jo, når det er søndag må man godt!
Hos min mor lavede vi idag vafler til morgenmad, og spiste dem med syltetøj af hendes nye fantastiske loppefund - et lotus-stel med thekopper. God måde at afslutte weekenden på! :-)





Forår på vej

I eftermiddagens solskin fik jeg en fantastisk trang til at rydde de sidste snerter af julen væk (ja, det var nemlig ikke lykkedes helt endnu!) og fylde op med lækre forårsgrene og hyacinter i stedet! Det kan godt ske det ikke er forår endnu, men det føles næsten sådan når jeg kigger rundt i min stue :-)
Grenene herunder er pyntet med kogleblomster med inspiration fra Helle Schjønnings "Magiske Måneder" som jeg var så heldig at få i julegave. 
Er spændt på at se om knopperne på grenene springer ud! 

13.1.12

Zentangle projekt

Lavede mig et lille zentangle projekt med inspiration fra Søhesten (hvordan mon man linker fra iPhone?)
Resultatet blev temmeligt hjemmelavet, fandt f.eks. ud af at jeg har lavet en streg for meget et sted... Men pyt! Det er da nem ny dekoration til væggen ;-)

12.1.12

Give away hos Karina Bækkelund

Hos Karina Bækkelund kan man vinde denne fine sprælledame - deltag i give-away'en lige her
Hvis du ikke allerede har besøgt Karinas blog, kan det kun gå for langsomt! Hun laver virkeligt nogle skønne ting! 

11.1.12

Late Night pancakes!

De forkælede 'drenge' (læs: fætteren og kæresten der begge er temmeligt voksne) får idag serveret pandekager efter kl 21. Sker heldigvis ikke hver dag!!

Mmmmmorgenmad

Dagens morgenmad på kontoret:
Vanilleyoghurt med bananskiver, hjemmeristet honningmusli fra weekendens brunch og dejlig lakridsthe i mit nye (meget fine) krus :-)
Putter yoghurten i en plastikbøtte hjemmefra så jeg har den mest formidable morgenmad to-go, når blot musli og banan puttes i inden det skal nydes! (Er simpelthen så dårlig til at spise noget så tidligt om morgenen...)

6.1.12

Godt tip!

Tapet tip fra bloggen "Loppesager"
Se på den svenske tapet-webshop her hvor du kan få to gratis tapetprøver tilsendt! Jeg "kom til" at bestille tre prøver, og må derfor punge op med hele 29 kr. ;-) Glæder mig allerede meget til det kommer med posten :-)

Fremtid

I øjeblikket går jeg og tænker. Tænker på hvad fremtiden mon byder. Hmmm... 

4.1.12

Hjemmelavede forårsruller

Sad på arbejdet i dag og drømte om hjemmelavede forårsruller, så det blev dagens aftensmad! Smagte vanvittigt godt, og var overraskende nemme at lave. Den tynde dej er købt hos en Thai-købmand i Århus, og fyldet består af gulerødder, porrer, vandkastanjer, palmehjerter, rød peber og hakket brunet oksekød. Teknikken var ikke helt rigtig fra start - de åbnede sig da de kom ned i olien, men det problem løste vi snildt med lidt æggeblomme. 
Spiste dem med sød chilisauce og stegte nudler med grønsager. Mååååms siger jeg bare! 

Jeg ønsker mig...

Contrast krus fra Royal Copenhagen. Kunne godt bruge lidt kulør på tilværelsen, og nogle skønne krus. Win-win! 

Billede lånt her

1.1.12

Dagen derpå

Puh ha et arbejde at stå op til idag! Men med fælles hjælp har vi faktisk fået klaret det meste. Og hey - det haster jo ikke, det er her formodentlig også i morgen ikk? ;-)
 De sørgelige rester af kransekagen - der i øvrigt blev meget meget god! 
 Selvom vi (læs: min kæreste) allerede har støvsuget flere gange, er der stadig konfetti overalt. Er spændt på at se hvor længe der går før vi slipper af med det! 
 Glassene er vasket op - og hold nu op hvor var der mange!!! Med hvid- og rødvinsglas, vandglas, cocktailglas, shotglas og flere glas, var der rigeligt at tage fat på da vi stod op! 

Resterne af bordpynten fra i går har fået lov at blive stående på spisebordet. 

GODT NYTÅR

Alle I søde bloggere ønskes et rigtig godt nytår! Vi holdt nytår sammen med en gruppe af min kærestes venner og deres kærester. Mange havde jeg ikke mødt før, men alle var bare rigtigt søde, og det var super-hyggeligt! Havde dog så travlt med at vimse rundt og vaske glas mm. at jeg lidt glemte mit kamera, så det er lidt sparsomt med billeder! 
Dog fik jeg lige taget et par billeder af borddækningen før festen blev skudt igang :)

 Hvert par havde til opgave at lave en drink til hele selskabet - en rigtig god ide, så alle byder ind med noget og værterne ikke står med hele arbejdet ;-) Fik desværre ikke taget billede af dem alle - men drink no. 1 var mojito - en klassiker! 
 Og senere "Hjortens øje" - Hustler energidrik i det store glas og Jägermeister i shotglas. Smager herligt! 
 Som "slutter" - et billede af den skønne dessert! Brownie og hjemmelavet brombærsorbet. MUMS!