18.11.12

Der sker ting og sager

På bloggen!

Min ønskeliste er blevet opdateret - faktisk har jeg fået en stor del af de ting der stod på den før - enten "fra Laura til Laura-because you're worth it" eller i fødselsdagsgave. Heldige heldige mig! 
Har aldrig forstået dem der har svært ved at finde på ønsker. Det er bestemt ikke noget problem for mig!
Se lige her, hvis du mangler inspiration til din egen ønskeliste.
  (ja, og Mor, du må også meget gerne kigge med!) ;-)

Layoutet er også ændret en del. Har lyst til at få lavet en unik header til bloggen, men har ikke den fjerneste anelse om hvordan jeg vil have den til at se ud. Indtil videre prøver jeg med gråtoner og neonpink. Det har vel aldrig skadet nogen! 

17.11.12

MÅ forbi Horsens igen i år - et par ord om Designcellerne

Sidste år slæbte jeg min mor og søster med til Horsens for at besøge det fedeste julemarked som Trine og Lis havde arrangeret. Åh hvor var det lækkert og meget mere smagfuldt end gennemsnittet på sådan nogle markeder! 
Jeg har derfor ærgret mig noget over at de ikke havde mod på at gentage successen (selvom jeg udemærket kan forstå at det er et kæmpestort arbejde som man ikke nødvendigvis har tiden til).
Heldigvis har Trine gennem Stormsalen i år arrangeret en pendant til sidste års marked. Jeg ved ikke om stilen bliver helt den samme - men ikke desto mindre MÅ jeg simpelthen bare forbi Horsens igen i år! Konceptet med at hver kunstner har sin egen celle er da for fedt.
Se meget mere om DESIGNCELLERNE lige her, og følg også med på deres Facebookside her! Mon vi ses? 

4.11.12

Fairtrade taske

Vundet i Give away hos www.goldenghetto.dk
Glæder mig til at bruge den til strandture til sommer. Og indkøb resten af året. Er sikker på at indkøb bliver meget mere festligt med sådan en taske! :-)

21.10.12

Rødbede - nu med lakrids

Opskrift på lækker lækker salat, som jeg fik på et postkort hos min lokale lakrids-pusher:

900 g. rødbeder koges ca. ½ - 1 time. Skyl dem i koldt vand, og smut skrællen af.
Skær de afkølede rødbeder i ½ cm. tykke skriver og ligges på et fad. 
Ryst en dressing sammen af 2 ½ spsk. citronsaft, ½ tsk. lakridspulver, salt og peber.
Dressingen hældes over rødbederne - gerne lidt før det skal serveres, så det kan nå at trække ind. 
Lige inden serveringen dryppes ca. 4 spsk. piskefløde henover, og der drysses med 100 g. tørrede tranebær.

Når jeg laver salaten næste gang tror jeg bare at jeg vil skære rødbederne i grove stykker i stedet, og måske lave lidt mere dressing. 
Salaten kunne også være lækker med lidt smulret blok-feta over. Mums :-)

Opskriften kommer fra et samarbejde ml. Tine Scheftelowitz' Suveræne Salater (der i øvrigt står højt på min juleønskeliste!) og Johan Bülow Lakrids. 

9.10.12

Hjertevarmer


Suppemenneske bliver jeg aldrig - men når efteråret for alvor går i gang kan jeg alligevel godt få lyst til at lave, og spise, gode supper. 
Årets første suppe var Hokaido-suppe efter Valdemarsros opskrift. Rigtig god, specielt lækkert med topping! 

7.10.12

Falafler



Lavet efter opskriften lige her
Virkelig gode - specielt med en dip lavet på ren græsk yoghurt og citronsaft. Mums! 

1.10.12

Gave til monstermor



I forbindelse med denne blogleg
Der er stadig ikke nogen der har meldt sig, så hvis du også har lyst til at modtage en pakke med lidt af hvert, kan du være med på ovenstående link :-)

9.9.12

Monster-god gave


Deltog for noget tid siden i en pakkeleg hos Monstermor lige her
Tiden er knap, og jeg har haft forfærdelig dårlig samvittighed over ikke at have fået vist de fine sager frem, som kom med posten i sidste uge! 
But - here it is! 
Pakken bestod af papir fra SG, fine knappenåle, lidt sukkersødt (som jeg endnu ikke har spist, da jeg jo prøver at holde lidt igen - gemmes til en særlig lejlighed!), en halskæde, et fint ophæng, en tegne-linial (som jeg faktisk allerede selv havde købt i Tiger, den er GENIAL!) og en pose med ingredienserne til en "kop-kage" - se hvordan Julie laver den lige her. Vores mikroovn har stået ovenpå et skab, uden at være sluttet til strøm, siden vi flyttede sidste år, så bliver nok nødt til enten at tage ingredienserne med i byen, eller give mig til at omrokere i køkkenet! :-)

Tak Julie, jeg er i fuld sving med en lækker pakke til dig! 

Hvis nogen skulle lyste er de meget velkomne til at lege med - jeg sender en gave retur til Julie, og til 2 mere (hvis der da er nogen der vil være med?)
Reglen er simpel - du sender en gave retur til den du fik en gave fra, og så skal du selv sende legen videre.  

Overtaget af drenge'rn

Var hele huset da jeg kom hjem i går. Dvs. de var taget i byen, men havde efterladt sig en lang række spor. Bl.a. disse:

Kreativt, huh? 

31.8.12

Fredagspizza

Ovenpå (indtil videre) 5 dage uden sukker, men til gengæld fornuftig kost, lavede jeg her til aften pizza. Ganske simpel pizza mozarella, med hjemmelavet tomatsauce og bunde - mit første forsøg med Italiensk tipo 00 mel - hold nu op hvor en forskel det gør! Det er stensikkert at jeg vil lave den sådan fremover :)

29.8.12

Raaaaaaw!


I mit forsøg på at leve sundere, vil jeg prøve at spise raw food. Jeg er et madøre af højeste kaliber, så kan bestemt ikke undvære kød, mælkeprodukter o.l. fuldstændigt, men jeg kan fint erstatte noget af min sædvanlige kost med raw food. 
Bl.a. synes jeg der er nogle virkeligt gode alternativer til snacks og kager - jeg laver for eksempel tit smoothies eller banana-shakes - se opskriften lige her
Raw cake a la brownie opskriften fra Karen Klarbæks blog er også virkelig et hit - og er i øjeblikket at finde i mit køleskab :-)

På billedet er tirsdags aftensmad; spinat, vandmelon, avocado, hindbær, mandler og en "dip" af soltørrede tomater, tahin, mandler, æblecidereddike, olivenolie, citron og persille. Salaten var så mættende at jeg overhovedet ikke manglede hverken brød, kød eller andet :-)

28.8.12

Morgengrød


Jeg har endnu engang besluttet mig for at leve en smule sundere. Kickstartede mandag med havregrød toppet med honning, mandler, kanel og blåbær. Så er ugen ligesom igang! sagde hende der aldrig spiser morgenmad


17.8.12

Ingenting

Er hvad jeg har lavet idag. Solidt plantet i sofaen vil jeg fortsætte med det, i selskab med IKEA.

12.8.12

Et twist af leo


Stof købt lige her af hende her
Efter inspiration fra hende her, og med hjælp af denne DIY, syede jeg i eftermiddag en nederdel. Den blev dog en smule for lille - så jeg måtte prøve en gang til - heldigvis var der nok stof til een mere ;-) Syerske har jeg aldrig været, og jeg bliver det heller aldrig, men synes nu alligevel udfaldet blev ok! 

Pudeimport




Pude-køb fra Sverige. 
Nederste model er en fødselsdagsgave fra svigerforældrene - særligt produceret til og kun solgt på den skønne Café Mandeltårten som vi spiste på flere gange. Se mere lige her

10.8.12

TS love

Nye sandaler købt på Trendsales. Essie-neon på neglene.

Søsterkærlighed


Altså jeg kan også godt li hende der "min rigtige" søster, men Grene-søstrene er heller ikke at kimse af! Har (som alle andre i blogland) købt lækkert tape, med den helt rigtige MT-overflade, og labre kvali. Priser ml. 5 og 8 kr. What's not to like?

9.8.12

Sund pause


Det nye hit her i huset (ja i hvert fald hos mig, måske er kæresten min ikke helt enig) er disse raw-banana-choko-smoothies. Det er mættende, lækkert og chokoagtigt på den dér måde der virkelig tager sukkertrangen! 

Du skal bruge:
Ca. 1 frossen banan i skiver
1 spsk. raw kakao
3 dadler (uden sten, ikk?) ;-)
En god sjat soyamælk

Blendes til det har den rette konsistens. 
Her serveret med mandler, tørrede abrikoser og kokosflager på laber-lækker pastelgul paptallerken fra Rema 1000! 

Jeg køber altid en del bananer af gangen, men får sjældent dem alle spist mens de stadig er lækre. Når bananerne så er ved at være lidt for modne til min smag, skærer jeg dem i skiver, putter dem i en pose og i fryseren. På den måde bidrager jeg til "mindre madspild" ;-) 


New in


"Kom til" at købe nye sko forleden dag i byen. Har nærmest ikke haft dem af siden jeg fik dem. 

lille Laura lille Laura fik no'en røde sko
holdt så meget af dem
sov med dem om natten
lille Laura lille Laura fik no'en røde sko

Tæppet er fra Housedoctor og hjembragt fra ferien i Sverige. 

7.8.12

I do neon


I det lækreste solskinsvejr i søndags gik jeg igang med et hurtigt projekt som jeg har overvejet længe. Inspirationen kom delvist fra vores ferie til Sverige - se bl.a. billederne lige her
Skamlen er malet med hvid grunder overalt - også på det stofbetrukne sæde, og derefter spraymalet neonpink. 
Ved endnu ikke hvor den skal stå, det vil tiden vise! 

6.8.12

Gaveregn


Havde fødselsdag i lørdags og fik de skønneste gaver! Se bare her: 

Megamussel kande og æggebægre, Raw food bog, Cambells plakat, laber-lækker pude importeret direkte från Sverige, Endless lights lysestage, Happylights lyskæde, Kählers Urbania (heriblandt nogle dubletter som skal byttes til andre lækkerier) og blomster fra alletiders yndlingssøster. Fik også en mobiltaske og koncertbilletter til Tina Dickow feb. 2013. Og et gavekort til Matas. Fede fede fede ting! 
Tror jeg vil holde fødselsdag noget oftere!

28.7.12

Villa Flora Viola

Netop hjemvendt fra en uges ferie i Sverige, - lader billederne af det skønneste B & B tale for sig selv:



















18.7.12

Årets loppefangst. Indtil videre!

For i næste uge drager vi mod Sverige, og forhåbentlig en masse loppemarkeder! 

Lækker-laber blå tysk vase. Der har allerede været blomster i den, som desværre døde ret hurtigt. Gad vide om den har dårlig blomster-karma? I så fald et dårligt køb, men lad nu det ligge. 



Fantastisk vin-ballon i endnu mere fantastisk trækasse. Dog temmelig beskidt, men det er der vel råd for. Ved ikke hvad den skal bruges til, men til 60 kr. (inkl. en vase til Muttien min, som desværre viste sig at være flækket i bunden, hvilket vi tilsyneladende havde overset. tsk. tsk.) kunne jeg simpelthen ikke lade den stå! 


Stort makrelbillede, trænger til en kærlig hånd. Forestiller mig noget med neon, enten på rammen eller som detaljer på selve billedet. Under alle omstændigheder skal der ny passepartout i. 


Yndig lille "Muffy-bamse". Er der mon nogen derude i blogland der kender til hende? Jeg har en magen til liggende som jeg fik da jeg var lille, - og en del tøj til den. Der fandtes dengang en hel verden af tøj, møbler og accessories til Muffy, ligesom der også var en kanin-veninde, mor og far-bamser, hund og andet gøgl. Blev så nostalgisk at jeg bare ikke kunne la' være. 20 kr. 

Laber lille "lotusskål". 2 kr. Bare fordi alt er sødere i miniature!