30.12.11

Nytårsforberedelser

 Skønne tulipaner fra kærestens svenske familie. Elsker tulipaner! 
 Første forsøg (nogensinde!) på at lave kransekage. Hold nu helt op hvor jeg da bare er god til det! Der går lang tid før jeg får armene ned igen! 
Da vi desværre var løbet tør for nødder (ja, stor krise, ikke?!) fandt jeg heldigvis en pose "uknækkede" (hvad hedder det egentlig?) nødder i skabet. Min søde lillesøster fik æren af at knække dem, så de små petit fours kunne blive pyntet. I morgen skal de have chokolade på bunden. Mums! 

Mums-faktor: 10


Var i går til brunch hos SMAG i Ebeltoft. Skøn café i den hyggelige gamle by, og virkelig lækker mad. - Helt klart værd at besøge hvis du kommer forbi Ebeltoft! 
Var nødt til lige at købe lidt godter med hjem til en nem og temmelig enkel aftensmad: lækkert hvedebrød, tomatpesto og persillepesto. Ikke helt billigt, men så sandelig alle pengene værd! 

Julegaverne anno 2011


Fik en hulens masse skønne ting! Burde lave et indlæg med billeder af det hele, men det bliver altså ikke lige nu! Til gengæld vil jeg frygteligt gerne fremvise den største af dem alle: En symaskine!! Kæresten min havde ellers gjort klart for mig at det fik jeg i hvert fald ikke. Snyd igen siger jeg bare! Idag har jeg været i stof og stil og købe tråd, nåle, opsprættere (til når det går galt, - ikke hvis det går galt!)
Må ærligt indrømme at maskinen endnu ikke er pakket ud af kassen, men jeg har bare ikke haft sådan rigtig god tid til at hygge mig med den endnu. Kender du det?

Årets lækreste konfekt (hos mig, i hvert fald)

Marcipan med øko-citronskal og -saft, overtrukket med hvid chokolade og pyntet med frysetørrede hindbær. Uuuuhm! :-)

PS... Undskylder stilheden på bloggen, men jeg har simpelthen brugt juleferien på at... holde ferie! Fra både job, pc og dermed også blog. Nu er jeg ved at være klar igen, så der kommer lige et læs indlæg fra mig indenfor nærmeste fremtid! 

20.12.11

Jule Blogchallenge # 20

En juletradition: Julekort 
I år hjemmelavede af stjerner i silkepapir og mønstret gavepapir sat sammen på et kort med en knap og et stykke muresnor. Synes resultatet er ret godt, hvis jeg selv skal sige det ;-)
Med farvede kuverter fra TIGER blev det lige ekstra læx! 


19.12.11

Jule blogchallenge # 19

Et youtube-klip som jeg noget så godt kan li'! Blev præsenteret for det af min lillesøster, og det er altså bare ret sejt. 
Se med her:

Billede venligst udlånt af google ;-) 

Mon det virker med det her link-halløj? Hvis ikke kan jeg fortælle dig at hende på billedet hedder Kina Grannis og sangen hedder In Your Arms. Og musikvideoen er lavet med (rigtig) mange Jelly Beans
Sejt synes jeg! 

Jule blogchallenge # 17 (lettere forsinket)

Jeg ku' godt. Tænke mig en kjole som denne: 


 Eller måske bare en noget lignende? Mette Bredahl Design som har lavet denne skønhed kan findes lige her
Jeg har siddet og sukket efter en af "hendes" kjoler og bladret frem og tilbage på billederne. Tjek modellerne Milano, Frankfurt, Dublin, Elvira og Morgenfrue. De må gerne bo i mit klædeskab! Eller måske bare een af dem? Altså det er jo noget nær et fund hvis det kunne blive den nye favorit ala den lille sorte
Hvis hendes værksted lå i Århus (og ikke København, suk!) havde jeg helt sikkert lige kigget forbi! 

16.12.11

Jule blogchallenge # 16

Mit største ønsker
Er ferie. I Grækenland. Eller et andet sted. Bare noget med noget varme, sol og kolde drinks! Og fri. Gerne i to uger. Eller mere. 
Tak. :-)

(Billede lånt her)

Jule blogchallenge # 15

"Noget jeg er stolt af" = "Nogen jeg er stolt af"
Min smukke, skønne, dejlige lillesøster er jeg sg* ret stolt af! Fordi Sigrid er helt vildt sej! Hun er omsorgsfuld, og en kæmpe fighter. Sigrid kan cykle op ad de vildeste bakker, helt uden at blive forpustet, og ja. Bare fordi. 
Med til historien kommer at da jeg som 8(-9?)-årig fik at vide at jeg skulle være storesøster (igen!) blev jeg helt vildt sur og sagde jeg ville flytte hjem til min moster og aldrig komme hjem igen. Godt jeg ikke gjorde det. ;-)

14.12.11

Jule blogchallenge # 14


Nyvaske converse - lykke! 
Øver mig i dét der med apps til min fon. Her er billedet taget med noget "Hipstamatic"! 

13.12.11

Jule Blogchallenge # 13

Et billede jeg har taget i dag... : Hjemmelavet hvid glögg og mors hjemmebrændte mandler... Mmmm... 

Og så et billede af det selvhærdende ler jeg har købt i Panduro. Jeg synes pakken til venstre (Hobby Clay) var meget nemmere at arbejde med end dukkeleret! Det er meget blødere og nemmere at rulle ud, og får ikke de der "trevler" når man stikker det ud. Til gengæld er det ikke helt hvidt, men hvis det alligevel skal males kan det jo principielt være lige meget. Hvad bruger I ??

AAAAAAAAAAARGH!

En titel rigere: Tante L. 
Fik for et par timer siden en sms fra min veninde. Hun har født. Hun har f*nden-fiseme født!!! Og hun har først termin 27/12, så jeg var jo fuldstændig uforberedt! 
Selvom jeg sad her på arbejdet og skulle se seriøs og hårdtarbejdende ud, kunne jeg ikke lade være med at smile meget bredt (med tænder og det hele) og få lyst til at komme med et lille stort jubelskrig! 
Glæder mig til at se den lille (nisse-)baby ! (billede lånt her)


Kählers Spisesalon


Var i fredags på Kählers Spisesalon sammen med min Mor og lillesøster. Hyggeligt indrettet og dejlig morgenmad med lidt af det hele! Og skøn chai-latte. I dejligt selskab. Flere af de dage tak! :-)

(Billederne er taget med min iPhone, derfor den knapt så gode kvalitet)

12.12.11

Jule Blogchallenge # 12

Mit hjem udefra. Yep. Der er ret så mørkt her i Løgten (høhø)

Hr. Buddha kunne engang lyse med en solcellelampe. Er ellers meget anti-solcelle-menneske, synes ikke de er særligt pæne. Men Buddha er ganske fin. Nu vil han bare ikke lyse mere. - Måske det er fordi han ikke får lys nok i løbet af dagen? Eller også er han bare stået af. Ved det ikke. 

Jule Blogchallenge # 10, 11

Nu er den gal igen! Jeg er kommet bagefter på Jule Blogchallenge...
Og så kan jeg oven i købet ikke finde ud af at lave et screen shot på min computer. Forsøgte mig frem, men endte bare med at have en sort skærm, så tror I må undvære ;-)
Til gengæld kan jeg give lidt stemning fra 3. søndag i advent der blev spenderet sammen med min søde lillesøster  og min tømmermændsramte kæreste. 

Vi lavede tons-vis af konfekt - kameraet var pakket væk for ikke at blive udsat for alt for store mængder smeltet chokolade, så I må vente med billeder af dét. Men jeg kan afsløre at det blev meget lækkert! 

Juletræet er endelig kommet på fod, og langt om længe også pyntet, så dét kan I få at se!




 Og idag har vi pakket julegaver ind. - Dejligt at de kan pynte under træet :-)


Årets portion brændte mandler er lavet - skarpt bevogtet af magnetmonsteret står de fremme på køkkenbordet ;-)

10.12.11

Jule Blogchallenge # 7, 8, 9

Nu skete der jo så det at jeg kom til at sove lidt i timen... Og ikke fik opdateret på den dersens blogchallenge... Så jeg slår hermed hele 3 stk. sammen! 
# 7 Vis os dit hjem 
# 8 Noget du selv har lavet 
# 9 Din yndlingsopskrift på julegaver
Har idag fået min lillesøster på besøg som skal være her hele weekenden. Det ER tophyggeligt, og det BLIVER tophyggeligt! :-)
 Idag har vi f.eks. lavet perler og gået helt i barndoms-mode. Inspirationen kommer herfra blogland. Kan ikke linke til jer alle, men sige - tak for ideen! sådan vidt og bredt!
 Sigrid puslede med mini-perlerne og lavede den fineste ugle. Glemte helt at tage billede af den, - det må komme senere. 
 Vi var idag på den årlige juletur til Århus. Var på Kählers Spisesalen og få morgenbuffet, og så ellers rundt i alle favoritbutikkerne! Bl.a. "kom jeg til" at købe ovenstående ringe. Og en mere som jeg har taget på. Karen Klarbæk skrev om dem forleden dag, og god damn hvor har hun bare ret i at de er fede! Kunne slet ikke bestemme mig for farven, så nuppede en af hver! Til lige knapt 8 kr. stk., tror jeg godt lige budgettet kunne klare det ;-)
 Og fantastiske farvelader røg også i kurven...
 Sammen med det fineste tape til 98 øre pr. stk. Blev en smule begærlig og kom til at købe lidt meget af det med stjerner. Men helt ærligt. 98 øre!!!
 Starten på et nyt projekt, mere herom senere!  

Og fine figurer i selvhærdende ler. Inspirationen kom fra hende her. Jeg vil nødigt indrømme det, men jeg er måske en smule nærig. For at sige det ærligt, så ville jeg bare ikke gi' 200 kr. for et stempelsæt der alligevel ikke var som jeg synes det burde være. Så frem med gulerødder, urtekniv og evnen til at udskære bogstaver spejlvendt! Synes faktisk resultatet blev ok, - og glæder mig til at male dem i vilde farver når de er tørre! Tror det bliver et hit som pakkepynt julen anno 2011. 

... Nå, men så I ikke både noget jeg selv havde lavet og en ide til julegave(indpakning)? Hermed overstået blogchallenge # 8+9. # 7 må I vente lidt med, - huset bugner af ting og sager (læs: rod) der ikke egner sig til at blive vist frem i fuld offentlighed. Og som mere reel undskyldning, så kan jeg jo heller ikke tage billeder i det her elendige lys mørke. ;-)

6.12.11

Jule Blogchallenge # 6

En hjemmeside jeg besøger ofte... er blogspot.com .... ! ELSKER at kigge min læseliste igennem, og redigere lidt på min egen blog. 
Har dog ofte problemer med at indlæse læselisten, - den viser at jeg kun er fast læser af en enkelt, eller ingen, blogs. Har du oplevet noget lignende?


5.12.11

Jule Blogchallenge # 5


"Honniiiinghjeerter, dem vil jeg sælge dig!" ... Mens jeg stod og lavede hjerter i går aftes gik jeg og nynnede melodien fra det dersens program med Peter Frödin og Helle Joof... Hvad mon det var det hed? Husker forfærdeligt dårligt hvad angår sådan noget! 

4.12.11

Min ny ven

Bonus-adventsgave fra min mor! Er han ikke bare skøn? Der mangler en klokke eller lignende om halsen, der er i hvert fald et lille hul som om noget er faldet af, men jeg tænker at det ikke er noget problem at finde en lille klokke eller bjælde. 
Jeg burde altså komme noget mere i genbrugsbutikker. Dette fund har kostet sølle 2 kroner. Jamen er det ikke fantastisk??! 

Jule Blogchallenge # 4

Billedspam fra 22. søndag i advent: 
 Fine adventsgaver fra svigermor
 Dejlig bog i adventsgave fra mor
 "Resten" af adventsgaverne! Skønt at der stadig er så mange tilbage! 
 Lækkert stort kirkelys. Der er nu bare noget særligt ved den rene stearin!
 Fantastisk overraskelse fra kæresten min! Hjem kom han med det største juletræ man kan forestille sig! Faktisk er det så stort at det ikke passer i juletræsfoden (der ellers er nøje udvalgt fordi den er pæn. I modsætning til så mange andre juletræsfødder). Projektet er derfor udskudt til i morgen! Juletræstæppet har jeg selv lavet, naturligvis med store glimmerstjerner!
Julehygge der skal med på job i morgen - dekoration og hjemmebagte pebernødder. SÅ kører det! 

Glædelig 2. søndag i advent til alle! 

3.12.11

Kagebageri





Brune kager bliver til... Dejen er nu lagt i fryseren i ruller så det er lige til at tage op og bage en plade når man får lyst! :)



Og verdens allerbedste pebernødder. De er temmeligt krydrede, - og smager vitterligt af peber. På den gode måde naturligvis! ;-)