23.8.11

Overspringshandlinger før flytning!



Har fri fra mit arbejde i dag, og dermed masser af tid (som desværre alligevel flyver afsted!) til at ordne alle de ting jeg skal have ordnet inden vi flytter!
Havde regnet med endnu en regnvejrsdag, så blev noget overrasket over det dejlige solskin. (Har stadig ikke noget tv så kan ikke se Vejret, og glemmer af en eller anden mærkværdig årsag altid at tjekke dmi.dk når jeg alligevel er online!) – Derfor har jeg taget mig tid til at spise en is på terrassen og nyde solen! Vores kat Ozzy (opkaldt efter Mr. Osbourne, navngivet af Kenneths papfar!) nød også solen. Den kat kan altså sno sig på de mest underlige måder, så et par billeder måtte der til:
Se lige hvor han slænger sig!!
Jeg har gennem det seneste stykke tid fundet 3 fede stole – genbrug, naturligvis! som skal stå i vores nye køkken. Min plan har hele tiden været at de skulle males, og efter jeg fik de 3 dåser til min fødselsdag, som har de skønneste farver, var farvevalget ligefor!
Har derfor været på farve-indkøb i dag, og købt disse 3 skønne farver:
Er også gået i krig med at slibe den ene stol ned, der desværre er lakeret… Det er noget af en opgave skulle jeg hilse at sige!

På vej hjem fra farve-indkøb kørte jeg ind til byen, udelukkende for at gå i Søstrene Grene. (Ja, kald mig bare gal!) Skulle købe grønne lys til min mosters fødselsdag på lørdag, og tænkte de nok havde nogle i den helt rigtige farve derinde. På vej ud af butikken faldt jeg over det her fine gavepapir til kun kr. 5.48. Der er godt nok også kun 2 meter i hver rulle, men det er bare SÅ fint! J

Er nu gået i gang med at pakke flyttekasser (igen)... Det er bare ikke særligt spændende, så tænkte jeg lige kunne holde en blog-pause... ;-) 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Skriv gerne en kommentar, - det gør mig så glad :-)