11.8.11

For en uge siden var det min fødselsdag, hurra hurra hurra!

Det er bare som om fødselsdagssangen ikke klinger så godt med "for en uge siden"... Men om ikke andet, så er det i hvert fald sådan det er!
I en hel uge har jeg nu gået og kigget på alle mine fantastiske gaver, og endelig fået taget mig sammen til at tage nogle billeder til bloggen...
Vi skal flytte 1/9 (til en større, bedre og hyggeligere lejlighed, med HAVE!) så jeg havde prøvet på at ønske mig penge til at købe nye gardiner og andet praktisk, men det gik ikke så godt, for jeg synes det er klart hyggeligst at få rigtige gaver! Så jeg endte ud med nogle penge, men også en masse fiiiine ting! Se bare her:
Fine fine dåser købt i en skøn butik i Rønde: Retro Design by Me. Jeg havde set dem deroppe, og ønsket mig dem af min mor til vores nye køkken. Synes farverne er så gode, og tænker på om nogle af køkkenmøblerne skal males i denne farve? Dagen før min fødselsdag var jeg i Bauhaus og hente farvekort i blå nuancer, så nu skal jeg bare bestemme mig for hvilken jeg skal bruge...
Kay Boyesen aben har jeg længe ønsket mig!
I den lille (meget fine) grønne retropung var der lidt penge også fra min mor, - en god start til de praktiske gardiner! ;-)
Og den her fine brødkasse "kom jeg også til" at ønske mig... Helt perfekt til den stil jeg regner med at have i køkkenet!

Og så fik jeg den her fantastiske lampe af min søde kæreste! Har længe ønsket mig den, men ikke haft noget sted at hænge den! Nu hvor vi skal flytte håber jeg den kommer til at passe perfekt i soveværelset eller stuen... Bag kassen med lampen står et super-fedt assymetrisk fad lavet af det fineste grafiske flet-tamtam! Også fra kæresten min, sammen med et væld af andre fine gaver. Bl.a. garderobestativ til det kommende walk-in closet (juhuuu!), nyt musik og billetter til en tur til London! Håber vi kan tage på en juletur derover, det gad jeg virkelig godt!
Og så havde jeg i søndags besøg af min folkeskole-veninde Kathrine! Hun havde de her fine fine øreringe og hårspænde med, som hun selv har lavet! Muslingerne har hun fundet på sin sommerferie. Synes det er helt vildt hyggeligt med sådan nogle små hjemmelavede gaver! 

Jeg prøvede at gøre Kathrine kunsten efter, med perle-spændet.... :
Synes ikke resultatet blev ligeså godt som hendes, men nu har jeg i hvert fald lært hvordan man gør, så er det jo bare at gå i gang med at øve sig!

Dagen idag egner sig nok mest til fjernsyns-kiggeri, men vi har taget en beslutning her i huset om at opsige vores TV-pakke... Så ingen TV til mig! Forbindelsen blev cuttet i går... Det bliver noget af en udfordring for en TV-junkie som mig! Og så i regnvejr! :-O
 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Skriv gerne en kommentar, - det gør mig så glad :-)